Ammevejledning

Ammevejledning

Hvis du kæmper med amning eller trivsel hos din baby, så læs videre her

 

Jeg er uddannet IBCLC ammekonsulent og har arbejdet med ammevejledning og baby trivsel de sidste mange år. Du kan booke ammevejledning enten på klinikken eller i dit eget hjem. Jeg har klinik i Roskilde, men rykker ud på stort set hele Sjælland. Jeg bestræber mig på at besøge dig inden for 24 timer ved akut behov.

En ammevejledning består af:

  • Grundig samtale om hele forløbet
  • Familiens problematikker og ønsker til forløbet
  • Vurdering af babys mundstrukturer, f.eks. stramt tungebånd, spændinger m.m
  • Vurdering af ammeteknik
  • Vurdering af mælkemængde og samlet trivsel hos baby
  • Konkret vejledning i ammestillinger og teknikker til smertefri amning
  • Konkrete råd og redskaber til trivsel
  • Plan for videre forløb som også sendes på mail
Mor der ammer sit barn

Jeg følger op pr telefon inden for en uge og du har mulighed for fri telefonvejledning i 2 uger efter besøget. Ved behov for opfølgende vejledning er det halv pris.

Det er meget vigtigt for mig at vi sammen får lagt en plan som er realistisk for hele familien. En vejledning er sjældent ”et quick fix” og derfor skal det være en løsning, som du har mod på at arbejde videre med.

Amning skal ikke være for enhver pris og nogle gange kan løsningen være flaskeopstart, delvis amning, ammefrit døgn eller noget helt fjerde. Der er mange muligheder og sammen finder vi det rigtige for dig og din baby.