Velkommen til mit første blogindlæg her på hjemmesiden. Her vil jeg fortælle lidt om hvem jeg er og hvorfor jeg valgte at blive jordemoder.
JOrdemoder som et livskald
Jeg har ville være jordemoder så længe jeg kan huske. I folkeskolen var jeg til tysk eksamen og blev spurgt, hvad jeg skulle arbejde som. Jeg svarede hurtigt : ”I möchte gern hebamme werden” (på forhånd undskyld for eventuelle tyske stavefejl. Men essensen er, at jeg ville være jordemoder. Ikke arbejde som – men VÆRE. For mig er faget ikke bare et job, man kan gå hjem fra. Det fylder i mit hjerte, i min personlighed og i min tankegang på alle tidspunkter af døgnet.
Jeg gik målrettet efter titlen, tog de rigtige fag, arbejdede på mit gennemsnit og fik den relevante erhvervserfaring. Som bare 21 årig stod jeg som jordemoderstuderende på en fødestue. Det krævede blod sved og tårer (og ikke bare fra de fødende). For mig var det en kæmpe udfordring at skulle træde i karakter som den ”erfarne” – når nu jeg bare følte mig ung og uerfaren. I lang tid ventede jeg på, at nogle ville prikke mig på skulderen og sige: ” hvor har du fået den kittel fra – du hører vist ikke til her”. Men det var der ingen, der gjorde. Og undervejs gik det op for mig, at familierne ikke havde brug for, jeg vidste det hele. Men at jeg var der HELT for dem.
Mange medstuderende havde drømme om rejser, forskning og spændende projekter, mens jeg bare drømte om fast job på en fødegang. I min første ansøgning skrev jeg : ”Hurra, jeg skal være jordemoder og mor – i nævnte rækkefølge.” Så som 24 årig og førstegangsgravid fik jeg min jordemoderdebut. Jeg elskede det fra starten og knoklede fuldtid mens min egen mave voksede. Faktisk helt til jeg fik vandafgang i 33. uge (men det er en anden historie).
Tiden på Storkereden
Jeg har aldrig nogensinde fortrudt mit karrievalg. Jeg brænder for mit fag og det giver mig så uendelig meget stolthed og glæde. At få lov at være bare en lille del af det største i folks liv. INTET kan måle sig med det. Men efter 12 år på fødegangen kunne jeg mærke, at rammerne for mit jordemodervirke havde ændret sig. Mindre tid og flere opgaver. Alt for mange gange måtte jeg gå på kompromis med min faglighed, og det gjorde mig ked af det og stresset. Så jeg måtte gøre op med min tanke om ”bare” at skulle arbejde på en fødegang hele mit jordemoderliv.
Det ledte til 4 fuldstændige fantastiske år på Storkereden fødeklinik. Her kendte vi vores familier og kunne give tid, ro, nærvær og kontinuitet. Jeg elskede det. Desværre måtte klinikken lukke ned for fødsler i 2020.
Tilblivelsen af Jordemoderen
Endnu engang måtte jeg overveje, hvordan jeg kunne være jordemoder på min måde. Sådan blev mit firma ”Jordemoderen” til. Titlen er måske lidt uoriginal – men det er mig – jordemoderen. Vores venner siger altid: ”Der kom jordemoderen, skal jordemoderen have kaffe?” (Og det skal jordemoderen altid )
Jeg er i gang med at skabe mig et arbejdsliv, hvor jeg kan levere den faglige og menneskelig standard mit jordemoderhjerte ønsker sig. Jeg kæmper dog stadig med ambivalens over, at det betyder, folk skal betale for mine ydelser (som jeg i virkeligheden synes burde være gratis under det offentlige system). Men jeg har også indset, at folk søger mere end det offentlige kan tilbyde.
Jeg har stadig lidt vagter i på fødegangen – for fødsler kan jeg altså ikke undvære. Men ellers er jeg privat jordemoder i Roskilde og kører på det meste af Sjælland. Mandag har jeg klinik tid i Roskilde og tirsdag har jeg faste fødselsforberedelses hold (Vildmedfødsel). Resten af tiden kører jeg ud til folk. Jeg nyder meget at komme i folks hjem, hvor alt foregår fuldstændig på familiens præmisser.
Min tanke med bloggen her at kunne dele tanker, erfaringer og gode råd – som I forhåbentlig kan bruge derude.
